Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamtaler

Samtaler

I vuggestuen tilbydes I, på nuværende tidspunkt, cirka 2 forældresamtaler i løbet af barnets vuggestuetid. Den første samtale er, når barnet har gået i vuggestuen i cirka 2-3 måneder. Dette kalder vi en indkøringssamtale. Her taler vi om opstarten, hvordan I og barnet trives i vuggestuen og hvordan barnet udvikler sig på stuen. Når barnet fylder cirka 2 - 2½ år, tilbyder vi endnu en samtale. Denne gang med fokus på barnets udvikling og den kommende børnehavestart. Vi indkalder jer til samtale. Vores samtaler ligger som udgangspunkt mellem kl. 12 og 13, da det er her, vi bedst kan gå fra børnene. Hvis dit barn er startet i vuggestuen i en sen alder, kan det nogen gange give mening at afholde en kombineret indkørings og udviklings samtale. Dette afhænger af barnets alder ved opstart. Hvis I, eller vuggestuen, udover ovenstående har brug for en samtale, finder vi selvfølgelig tid til dette. Det er ikke alt, der kan eller skal snakkes om i garderoben eller på legepladsen. Henvend jer endelig til os. Så finder vi sammen et tidspunkt for en samtale.